Coach2Manage Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Core Dynamics Coaching

Ny hjemmeside – Hvorfor?

Over 80% af forbrugerne kigger på internettet, inden de handler produkter eller ydelser. Hvis du driver din egen forretning, bør du derfor prioritere din hjemmeside højt, da hovedparten af nye kunder danner sig et indtryk af din virksomhed på internettet, inden de kontakter dig.

Coach2Manage’s første hjemmeside fra 2003

Jeg har drevet selvstændig virksomhed siden 2003. Dengang fandt jeg en skabelon at lave en hjemmeside på hos One.com. Det var min første hjemmeside på domainet coach2manage.dk.

Der var kunder i butikken, så jeg brugte ikke mange resurser på at gøre den spændende og lækker. Det blev nok mere til det nogen kalder en “visit-kort” hjemmeside. Et sted hvor jeg kunne findes med kontaktoplysninger. Ikke noget at råbe hurra for.

Som sagt anvendes internettet i stigende omfang til at finde de produkter og ydelser man har behov for – både som virksomhed og som privat borger. Så mit fokus har løbende været på at min virksomhed med mine ydelser har været velbeskrevne og lette at finde.

Årene er gået og på vejen har jeg udviklet min forretning med forskellige ydelser, der er opstået på baggrund af noget jeg har lært på uddannelser og anvendt og sat sammen og udviklet til egne versioner af effektfulde ydelser. Disse udviklingsfaser mod nye ydelser har resulteret i opbygning af nye hjemmesider med fokus på hver deres særlige ydelser.

Den nye hjemmeside du sidder og læser på lige nu, har jeg valgt skal være min indgang til alle de konsulentydelser Coach2Manage tilbyder. Dels ydelser som erfaren facilitator og organisationskonsulent og dels som en portal ind til de 5 eksisterende hjemmesider, der kan gøre dig klogere på ydelser og udbytter:

Den nye hjemmeside er også baseret på en skabelon. Denne gang fra WordPress. Og en vigtig detalje er, at skabelonen og dens design er responsiv. Det betyder at indholdet tilpasser sig alle skærmstørrelser på både mobiltelefoner, iPads og PC’ere. Det er vigtigt, fordi statistik viser at mere end 50% af alle webside visninger foretages på mobiltelefoner og tablets, der ikke er PC’ere. Og så skal det se indbydende ud og være brugervenligt for alle uanset hvilket medie der anvendes.

Kig dig omkring og få noget inspiration.