Coach2Manage Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Core Dynamics Coaching

CD-Coach-uddannelse

Malene Waaler – Certificeret CD-Coach

Jeg har i foråret 2016 deltaget i Core Dynamics Coach uddannelsen hos Coach2Manage og Karsten Schiøtz. Jeg valgte denne uddannelse, fordi jeg havde set og oplevet en kollega bruge teknikkerne over for mennesker, der havde været udsat for traumatiske hændelser i deres liv – og jeg bevidnede, hvordan selv svære følelsesladede oplevelser blev bearbejdet og opløst. Det ville jeg selv lære at mestre.

Jeg har fået en grundig indførelse i og forståelse af, hvad CORE Dynamics kan gøre for mennesker, der måske i årevis har båret rundt på oplevelser, der har begrænset dem i at leve deres fulde potentiale. Teknikkerne er enkle og banebrydende – resultaterne er enestående. Jeg har i dag integreret CORE Dynamics teknikkerne i min egen Coachingvirksomhed og de har bidraget til hurtigere og bedre resultater over for mine klienter.

Karsten er en dygtig underviser og ”klar i spyttet”. Han kan sit håndværk og forstår kunsten at fastholde os kursister i essensen af forståelsen. Jeg blev altid bragt tålmodigt tilbage på sporet, hvis jeg forsøgte at følge min egen vej, hvilket jeg som gammel garvet coach en gang imellem forsøgte. Da jeg virkelig forstod, at jeg ”bare skulle følge teknikkerne” kom resultaterne af sig selv.